Under kammeratskabsaftenen ifm. LU blev dommer Jørn Schmidt tildelt DKs sølvnål for 15 års tjeneste som dommer. Siden Jørn bestod sin dommerprøve ved LU i Haderslev 2004 har han været en af DKs mest benyttede dommere, ligesom også udlandet ganske regelmæssigt har bud efter ham. Utallige weekender har Jørn rejst rundt i hele landet og beriget udstillingerne både med hans meget saglige bedømmelser og hans altid smittende gode humør. For at vise vores taknemmelighed over dette arbejde har DKs hovedbestyrelse derfor tildelt Jørn DKs sølvnål.

Torben Christensen

landsformand


 

Vi har lige haft en europaudstilling – det har ikke været nogen lille opgave, og forberedelsestiden for det nye hold i spidsen har været ekstremt kort – der har været rigtigt mange ting at arbejde med, at kæmpe for og bringe til udførelse, og det har været et fuldtidsjob i en periode.

Torben lod sig overtale til at få overdraget roret til DK, og ikke mindst formand for kaninsektoren på Europaudstillingen, efter repræsentantskabsmødet i maj. Og det har været noget af en opgave siden da, at få det hele bragt på rette kurs. Specielt samarbejde med de andre danske sektioner, og med de andre lande, har været en stor udfordring, og der har været mange ting, der har skullet kæmpes for. Vi har hørt, at der ikke er så mange tyskere, som står på julekortlisten.

Da der er valg til Europaparlamentet den 26. maj 2019 er vores sædvanlige sted for afholdelse af Repræsentantskabsmødet i Ullerslev desværre optaget i denne weekend.
Derfor afholdes repræsentantskabsmødet 2019 i stedet for lørdag den 25. maj 2019 i Aktivcentret i Glamsbjerg, Dærupvej 5, 5620 Glamsbjerg

Hovedbestyrelsen


 

DK’s avlerkatalog opdateres hvert år efter DM/LU med info om varianter for alle avlere, som har udstillet på DM/LU. Som noget nyt, er det også muligt at komme med på avlerkataloget, selvom man ikke har udstillet – det gøres, ved at registrere de varianter, som man ønsker i avlerkataloget, på kaniner.dk/avlreg senest den 15. marts 2019 og det koster 50 kr. for første variant – 100 kr. for alle racer og varianter. Man skal have opnået mindst 92 point på sin variant på officiel bedømmelse indenfor de seneste 2 år, for at blive optaget.
Registreringen i avlerkataloget gælder frem til februar næste år. Du skal logge ind med din bruger til Tilmeldingssystemet på Kaniner.dk, for at kunne registrere dig - har du ikke allerede en bruger til dette, skal du derfor oprette en. Ved spørgsmål kontakt Rasmus Bjerner.

Det er også en mulighed for at få en annonce på forsiden af avlerkataloget på hjemmesiden, hvor vi netop har halveret prisen for medlemmer til 200 kr. for 12 måneder – det giver mulighed for en annonce med staldnavn, kontaktoplysninger og tre linjer tekst (f.eks. med beskrivelse af alle varianter i stalden) inkl. hjemmesidelink. Ønsker man en forsideannonce på avlerkataloget, sker det ved at kontakte Susanna på hovedkontoret på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hovedbestyrelsen


 

Djursland Kaninavlerforening har ansøgt om og fået tildelt Danmarksmesterskaberne i Racekaninavl 2020. Udstillingen afholdes den 14.-16. februar 2020 i Midtdjurs-hallen i Ryomgård. Der er mulighed for overnatning i Pindstrup Centret ca. 7 km fra hallen.

Vi ser frem til arrangementet!

Hovedbestyrelsen


 

HB referater er nu opdateret med sidste møde hos Torben ved Randers.
Læs det eventuelt under Digital adgang.


 

”Ved ankomst med kaniner køres ad Sports Alle forbi tennisbanerne.
Drej til højre ved P-skiltet. Kaninerne indleveres via halportene.
Straks efter indsættelse af kaninerne afleveres anmeldelserne i fællesrummet, der indeholder sekretariat, pokal- og landsudvalg.
Kommer du som tilskuer, skal finde soveplads eller deltager i kammeratskabsaften køres ind på parkeringspladsen før tennisbanerne og parkerer foran kulturcentret.”

Anton Dam Nielsen


 

DM LU hjemmesiden er blevet opdateret med dommer og tilbærerlister.
Klik på billedet og kom direkte til listerne.

Bemærk også at DM LU nyhederne kommer altid først på http://dm2019.kaniner.dk


 

Copyright © 2019 Danmarks Kaninavlerforening. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU General Public Licensen.