Hjem

Digitalt tilmeldingssystem til udstillinger og arrangementer PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Tirsdag, 30. december 2014 22:56

Vi er fra IT-udvalget glade for at kunne fortælle, at DK’s nye digitale tilmeldingssystem er klar til brug på http://tilmelding.kaniner.dk/

Systemet kan bruges til tilmelding til udstillinger og også til andre former for arrangementer, hvor der er forhåndstilmelding. Når der tilmeldes til udstilling, vælger man antal, klasse, race og variant, for hver variant, som man ønsker at deltage med. Der kan tilmeldes lige så mange varianter, som man ønsker, på samme tilmelding. Listen over varianter opdateres automatisk, når man vælger race, således at der kun vises de varianter, som er gyldige for racen (samme liste som med en opdateret standard-database i Udstillingsprogrammet). Når en tilmelding afsendes fra systemet, sendes der både en kopi af tilmeldingen til deltageren og arrangøren.

 

En unik tilmeldingsside kan af den arrangerende forening oprettes til hvert arrangement. Det kunne f.eks. være med adressen http://tilmelding.kaniner.dk/Landsskue2015/ - under arrangementets adresse i tilmeldingssystemet, er det muligt at tilføje flere sider, f.eks. statistik/oversigt over tilmeldte racer, kørselsvejledning og kontaktformular. For den/de der modtager tilmeldingerne, er der bag tilmeldingssiden en administrationsside, hvor en oversigt over alle de tilmeldte kan ses og der kan laves forskellige udtræk fra databasen over de tilmeldte, bl.a. kan der downloades et regneark med alle tilmeldingerne, som indeholder alle tilmeldinger og derudover en kassererliste.

Under tilmeldingssystemet, kan man oprette en bruger, hvis man ønsker det, og så vil man automatisk få husket sine kontaktoplysninger inkl. avlernummer fra gang til gang.

Foreningsledere (eller tilmeldingsansvarlige), som ønsker adgang til at kunne oprette tilmeldingssider bedes oprette et login og derefter kontakte Rasmus Bjerner, for at få tildelt adgang til at kunne oprette tilmeldingssider.

Vi vil opfodre både arrangører og udstillere til at prøve at bruge systemet – hvis der opstår spørgsmål eller problemer i forbindelse med systemet, står vi klar til at hjælpe på telefon eller e-mail.

Vi ser meget frem til at modtage feedback på brug af systemet.

Kontaktoplysninger på IT-udvalget kan findes på Kaniner.dk under Adresser à Udvalg à IT-udvalget.


 

Senest opdateret: Tirsdag, 30. december 2014 22:59