Hjem

DK's sølvnål til Allan Larsen PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Tirsdag, 24. februar 2015 13:13


Ved kammeratskabsaften til DM/LU 2015 fik Allan Larsen fra Midt- og Vestsjælland tildelt Danmarks Kaninavlerforenings sølvnål. Allan har gjort rigtig meget for DK, sin egen og mange andre lokalforeninger. Han er altid hjælpsom og en problemknuser. 
Allan var medlem i 70érne, væk fra kaninerne i starten af 80érne, men kom tilbage i 2002, hvor han skulle lave en hjemmeside om kaniner. I 2005 blev han webmaster for DK og har banket vores flotte hjemmeside op og senest været med til DK’s Facebooksiden. Allan er med i DK´s IT-udvalg, PR-udvalg og Ungdomsudvalg.Til LU, Sjællandsudstillingen m.f. sidder han og taster ind eller hjælper andre – det med at hjælpe andre er nok hans våbenmærke det gælder alle uanset hvor de kommer fra. Han sidder i bestyrelsen for DK´s største lokalforening, der hvert år øger sit medlemstal. 
Unge og hop er hans hjertebørn. Han bruger al fritid på hop og ungdomsarbejde. 
I 2008 fik han foreningslederprisen og den var virkelig velfortjent. Vi har brug for personer som ham der ofre sig helt og holdent for kaninsagen. Ja, han bruger så meget tid på kaninsagen og arbejdet i organisationen, at han ikke har tid til selv at have kaniner! 
Det er således med stor glæde, at vi fra DK kunne overrække Allan DK´s sølvnål.

Carsten Philipsen
Landsformand

 


 

Senest opdateret: Tirsdag, 24. februar 2015 18:23