Hjem

Guldnål til Erik Rasmussen PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Mandag, 01. juni 2015 06:48


Ved Danmarks Kaninavlerforenings 120. repræsentantskabsmøde i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter fik Erik Rasmussen fra Midt- og Vestsjællands Kaniner tildelt foreningens højeste udmærkelse Guldnålen.
Erik blev medlem helt tilbage omkring 1963-1964 som en lille dreng på 10-11 år og han har derfor haft 50 års jubilæum i foreningen.
Som dreng kom Erik med sine Tysk Kæmpeschecke i kasser transporteret i en Folkevogn. Erik har lige siden været bidt af kaniner og for øvrigt også fugle.
Han var med til at starte de meget alsidige AKTIV FRITID udstillinger i Ringstedhallen, har været formand for en række jubilæumsudstillinger og tog initiativ til de navnkundige Stenlilleudstillinger.
Det blev Dværgkaniner der blev hovedinteressen og Erik tog i 1976 initiativ til Hermelinklubben og var drivkraften og første formand - det blev grundlaget for vores største specialklub Dværgkaninklubben.
Erik har været racekanindommer i over 30 år. Han er meget kompetent og dygtig og er i dag en af de mest brugte dommere i DK.
Han er medlem af Standardudvalget og Nordisk Standardkomite, hvor han på det nylige møde i Gøteborg valgtes som mødeleder. Det var en stor cadeau.
Han har gennem årene opbygget et stort netværk, som bruges konstruktivt, og som er med til at gøre hans indsats for kaninsagen yderst værdifuld og virkelig kvalificeret.
Det er lykkes ham ved flid og indsigt at højne racekaninopdrættet i Danmark til gavn og glæde for kaninsagen for alle seriøse medlemmer af DK.

Det store målrettede arbejde gennem mange år og hans virke på alle områder gør ham værdig og fortjent til at modtage DK’s højeste udmærkelse Guldnålen.


 

Senest opdateret: Mandag, 01. juni 2015 06:51