Hjem Meld dig ind i DK

Meld dig ind i DK

Danmarks Kaninavlerforening (DK) er en forening for alle, der er interesseret i kaniner på den ene eller anden måde. DK har medlemmer over hele landet. DK er både for opdrættere af racekaniner, slagteproducenter, pelsproducenter, kaninhoppere og ejere af kælekaniner.

Hvad får du ud af et medlemskab af DK?

1. Du vil først og fremmest få glæden ved at dele din interesse for et lille dejligt dyr med en masse andre kaninglade mennesker.

2. Du får retten til at deltage på udstillinger i hele Danmark og få din(e) kanin(er) bedømt efter gældende retningslinjer med efterfølgende optagelse i Dansk Kanin Stambogsregister.

3. Du får Tidsskrift for Kaninavl tilsendt 11 gange årligt. Tidsskriftet er fyldt med artikler, råd og gode tips om pasning af kaniner samt oversigter over arrangementer og udstillinger.

4. Mulighed for at deltage i kaninhopkonkurrencer.

5. Du kan deltage i et fællesskab med ligestillede i lokalforeningen eller på tværs af foreningsskel - endda på tværs af landegrænser, da DK har nære forbindelser til især Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Desuden er DK medlem af Europaforeningen.

6. Mulighed for råd og vejledning fra erfarne medlemmer og bestyrelsen i lokalforeningen.

7. Du vil desuden få gode forbindelser til forhandlere af redskaber, inventar, foder og litteratur. Alt sammen til og om kaniner.

NB - Der er specielle regler ved medlemskab af Stampe.

Du kan blive medlem af Danmarks Kaninavlerforening ved at kontakte:

Kaj Mikkelsen
Fasanvej 13, Thorsager
8410 Rønde
Tlf. 29 86 68 54
Telefontid : Mandag 15 – 18.
Email

Priser for medlemsskab.
Årligt kontigent: Voksne: 520.00 kr.
Par (voksne): 780,00 kr. Gælder kun ved to samboende eller gifte voksne, ikke en voksen og et barn.
Ungdom til og med 17 år: 260,00 kr.
Familieungdomsmedlem (ekstra medlem ud over en voksen eller ungdomsmedlem - uden blad): 130,00 kr.

Stampemedlem 150,00 kr.
Læs mere om Stampe her.

Eller man kan få tilsendt et indbetalingskortkort, men der går den tid på 12 til 20 dage. fra man modtager indbetalingskortet til man modtager et brev og tidskrifter fra Hovedkontoret.

Man kan også vælge at indbetale kontingentet på vores konto 7305 0001062864 i Djurslands Bank, her er tiden op til 1 uge fra indbetalingen er sket, til man modtager brev og tidsskrifter fra Hovedkontoret.

Kontingent, som bliver betalt fra de nye medlemmer inden den 7. i hvert måned, vil blive ekspederet herfra den førstkommende torsdag (kontortid). Derefter vil der blive afsendt fra Hovedkontoret den sidste torsdag pga. opsamling af nye medlemmer til Tidsskriftet og trykkeriet.

Her skal man huske og sende en email/brev til Hovedkontoret med de samme oplysninger som nedenstående.

Hvis der tilmeldes via email, husk at oplyse om:

*Navn
*Adresse
*Post nr.
* By
*Telefon
*Fødselsdato
*Email

**Evt. ønsket lokalforening. Se kortet under adresser.

Senest opdateret: Fredag, 21. februar 2014 16:41