Hjem

Vaccine mod RHDV-2 PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Torsdag, 01. juni 2017 23:13

HIPRA Danmark har oplyst mig der er 1000 ERAVAC vacciner bestilt i den sending der kommer i handlen fra tirsdag den 6. Juni. Vaccinen skal bestilles igennem en dyrlæge. Dyrlægen skulle kunne bestille den igennem alle danske apoteker. Vejledende udsalgsprisen der er oplyst fra HIPRA lyder på 525 kr. for et hætteglas á 10 doser, derudover kan der komme diverse gebyr som ligges oven i.

Jeg kan oplyse samtlige lokalformænd under DK har fået en mail tilsendt hvor de opfordres til, at kontakte deres medlemmer for, at undersøge hvor stort behovet er for vacciner i deres lokalforening. Dette skal så meldes tilbage, hvor jeg vil forsøge at få organiseret vaccinerne og få nogle aftaler sat i stand, så der kan igangsættes vaccination hurtigst muligt. Som medlem vil jeg opfordre til man kontakter sin egen lokalformand og giver besked, inden søndag kl.20. Fortæl i den forbindelse hvor mange doser du er interesseret i nu.

Fremover, hvis der er et stort nok behov, vil det i fremtiden være muligt at få hætteglas á 40 doser til Danmark. Det kræver dog et stort antal før HIPRA vil bestille dem hjem. Har man mange kaniner der skal vaccineres, er den jo at foretrække. Fortæl gerne din lokalformand hvor mange af den type du i fremtiden vil være interesseret i. Fra der gives ordre til den type kan være i Danmark vil der gå 1½ måned. Prisen på hætteglas á 40 doser er ikke oplyst der er dog fortalt, at prisen vil være 'lidt' lavere end den med 10 doser.

Hvorfor så sætte det her i gang? Hvis der fremover skal være vacciner til en overkommelig pris og på lageret, så kræver det HIPRA ved hvad der kan afsættes og hvad behovet er. De har indtil nu famlet i blide, ligesom DTU gjorde det sidste år. Jeg har lovet HIPRA at finde ud af hvad behovet er i Danmarks Kaninavlerforening.

Jeg håber mange vil være med, for vores kaniners skyld.

På vegne af vaccinationsgruppen, Michael Christiansen, Aalborg Kaninforening



Senest opdateret: Torsdag, 01. juni 2017 23:16