Hjem

Formandens beretning fra LU 2010


Et rigtigt godt DM/LU er vel overstået. 


 Else og jeg kørte direkte til Rindsholm Kro og pakkede ud, vi havde haft lidt sne hele vejen.
Vi kom så ud udstillingen ca. kl. 16 om eftermiddagen.
Alt var klar til modtagelse af kaninerne i en lang god lys hal. Et rigtig god sted til et DM/LU med gode tilkørselsforhold.
Kaninerne blev sat i buerne og vandet, og så gik vi lidt rundt hilste på hjælpere og avlere, som var til stede.

Der var pænt pyntet, man fik et godt helheds indtryk, blomster og gran over alt,  og endda blomster på bordene i Cafeteriaet, som virkede fint under hele DM/LU. Ingen lange køer, god mad, flere ting at vælge imellem, og alle med et stort smil, også til sidst da jeg hilste af.
Festmiddagen vil jeg ikke kommentere, men vi havde fornøjelsen af at overrække flere æresbevisninger.
Jytte Laursen, Aalestrup fik overrakt DK´s sølvnål, Søren Jørgensen fik overrakt en gave for hans 40 år som dommer, Jens Jørgen Nørgaard og Flemming Pedersen fik overrakt en gave for deres 25 år som dommer og til slut blev Søren Jørgensen udnævnt til Æresmedlem af Danmarks Kaninavlerforening. TILLYKKE.

Præmierne tog sig godt ud, de var ikke klisteret op i hinanden, det var til at se, hvad der var, og hvad der hørte sammen, det gik forholdsvis hurtigt med at overrække præmierne. (Min mening er nu, at der kunne skæres 40 – 50 præmier væk).
Hvor skal DK´s. Stand være?
Det var et godt spørgsmål.
Et sted i midten af hallen, OK.

Her var der nemlig stillet borde op til dommerne, de var samlet på et sted, det virkede rigtig fint, grupperne kunne tale indbyrdes sammen og fællesdommeren havde det store overblik. Bedømmelsen gik fredeligt og roligt, det var dejligt med forbud mod publikum mellem dommerne.
Der var ingen 96´er.

Alt var klar til åbning fredag kl. 16, vores nye bannere var kommet op at hænge i løbet af formiddagen, ja selv DK´s stand nåede at blive stillet an.
Tasteholdet og sekretariatet havde jeg indtryk af arbejde godt sammen. Var der fejl, så skjulte de dem godt, det er jo Antons hold, det hele afhænger af.
Der var to foreninger til DMKU 2009-2010. Guld til Haderslev. Sølv til Ringkøbing. Der er tale om at Bornholm vil deltage i år. Her er plads til flere deltagende ungdom i foreningerne.

Åres hun fik Svend Møller med Hvid Land med 376,5 point.
K20 vandt Randers.
Junior DM vandtes af  Helle F. Jakobsen med Wiener, vildtgrå med 3,1 med 378,0 point
Senior DM vandtes af Lissy Søndergaard med Stor sølv, sort med 2,4 med 568,5 point.
Landsudvalgets konkurrencer og medaljer blev udelt.
Pokaludvalget fik de fleste pokaler uddelt, her bliver nogle eftersendt til vinderne.

Jeg vil slutte med at sige tak til hver og en, der har givet en hånd med ved DM/LU 2010.

 

Kay Thaysen