Rasmus Bjerner fik en sølvnål for 7 års godt arbejde i HB samt for mange års indsats i Hopudvalget og i lokalforeningen. Rasmus er altid ordentlig og redelig og foreningen har gennem mange år nydt godt af hans tekniske kompetencer indenfor IT.


 

Helle Mathiassen og Lars Sørensen fik en sølvnål for deres hjælpsomhed og engagement både i lokalt regi og i forbindelse med landsudstillingen og pokaludvalget.


 

Årets Ildsjæl gik til Ib Kyndi for sin hjælpsomhed og sit altid brændende engagement for foreningen. Han er en god kammerat og altid klar til at yde en indsats. Det kan være såvel med klipning af kløer hos nye medlemmer, fodring og vanding på diverse udstillinger, opsætning og nedpakning på DM/LU og alt andet praktisk arbejde.


 

Foreningslederpris gik til Jytte og Bent Knudsen. De har gennem mange år gjort en stor indsats både i den lokale forening, Hjørring, ligesom de har udvist stort engagement i Dværgkaninklubben. Det vil føre for vidt at prøve at trække en rød tråd gennem alle deres bedrifter gennem årene, men de har altid været garanter for et godt socialt miljø i deres foreninger.


 

Maria Jansson, Viborg  er ny hopdommer
Vi ønsker tillykke

Hopudvalget


 

Mappen til repræsentantskabsmødet 2019 er nu on-line under digital adgang


 

Karin Moslund, Øst- og Midtfyn er ny hopdommer.
Tag godt imod hende ude på hopbanerne.

Vi ønsker tillykke


 

Traditionen tro afholdes der landsdelsmøder som forberedelse til Repræsentantskabsmødet. Bemærk vi i år holder et landsdelsmøde både for Jylland syd og Jylland Nord, så man ikke får så lang kørsel. Møderne afholdes som følger:

Jyllandsmøde Nord
Torsdag den 9. maj 2019 kl. 19.00 i Hørby Forsamlingshus, Løgstørvej 80, Hørby, 9500 Hobro.
Man skal tilmelde sig til Jette Søndergaard tlf. 29 76 07 52 pga. kaffen (50 kr. for kaffe + ostemad).

Jyllandsmøde Syd
Tirsdag den 14. maj kl. 19.00 på Vejle Kunstmuseum, Flegborg 16 – 18, 7100 Vejle.
Se samtidig specialudstillingen PARTNERS på Vejle Kunstmuseum, som bl.a. har en ny kunstinstallation, der tager udgangspunkt i aktiviteter i Danmarks Kaninavlerforening. Til mødet er der en bid brød (med rullepølse eller fiskefilet) og kaffe/te til 30 kr. Tilmelding nødvendig senest den 10. maj til Rasmus Bjerner på http://tilmelding.kaniner.dk/JyllandsmoedeVejle2019 eller på tlf. 25 31 93 09 (efter kl. 17).

Sjællandsmøde
Fredag den 10. maj 2019 kl. 19:00 på Slagelse Bibliotek, Stenstuegade3, 4200 Slagelse (lokale 2) kl. 19.00
Dagsorden: rep. møde og Roskilde Dyrskue.

Fynsmøde
Mandag den 13. maj 2019 kl. 19.00 hos Cykling Odense, Højstrupvej 9, 5200 Odense V.
Har du problemer med at finde stedet, ring til Lars Sørensen, tlf. 20 25 40 71.

Torben Christensen er tilstede på alle 4 møder for at besvare evt. spørgsmål.

Vestjyske Kaniner holder eget mappemøde fredag den 10. maj. 


 

Copyright © 2019 Danmarks Kaninavlerforening. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU General Public Licensen.