Udskriv

Som Årets Ildsjæle har HB udpeget Camilla Kirk, Patricia Møllnitz og Vibeke Nielsen, alle fra Roskilde Kaninavlerforening.

Gennem et unikt teamsamarbejde har disse 3 piger i løbet af kort tid skabt et fantastisk hopmiljø i Roskilde, som i den grad har tiltrukket nye medlemmer, således Roskilde KAF blev den lokalforening i hele Danmark, som kunne mønstre den største medlemsmæssige fremgang.

Ligeledes er Camilla og Patricia i top 5 over de hopdommere, som har dømt flest konkurrencer de sidste 2 år. Camilla har derudover i mange år haft plads i Hopudvalget, hvor hun kommer med mange gode indspark til debatten.

Hjertelig tillykke til jer alle tre.

Camilla, Patricia og Vibeke var desværre ikke til stedet til repræsentantskabsmødet, så derfor modtog formand for Roskilde Kaninavlerforening, Kate Nielsen, prisen for dem.

Bemærk: Som en konsekvens af den langvarige nedlukning, som følge af coronapandemien, valgte HB ikke at uddele nye priser i 2021, men fastholde de personer, som var blevet indstillet og valgt i 2020, men som følge af det aflyste Repræsentantskabsmøde dette år ikke var blevet behørigt hyldet.


 

Visninger: 3636