Udskriv

Kælekaninklub 


Kælekaninklubben Stampe er en underafdeling af Danmarks Kaninavlerforening (DK), som er en forening for alle, der er interesseret i kaniner på den ene eller anden måde. Alle børn og voksne med interesse for kaniner kan optages som medlem.


Hvad får jeg ud af et medlemskab af Stampe?


Er foreningen noget for dig?
Har du kun en enkelt eller få kælekaniner og ingen ambitioner om racekaninudstilling eller avl, er Stampe et godt alternativ til et medlemskab Danmarks Kaninavlerforening.
Bedømmelse af Stampekaniner
Det er lige meget om din kanin er raceren, ung eller gammel, stor eller lille så kan den blive bedømt på Stampeudstillinger. Den skal bare være sund og rask, velpasset og ren, have klippet neglene og have et godt temperament. Altså ikke noget med at bide dommeren!


Kaninen som kæledyr
Kaninen er blevet Danmarks mest almindelige kæledyr. Det er der mange
grunde til. Kaninen er sød, den er blød, den koster ikke en formue i anskaf-felse, og den er frem for alt nem at passe. Den skal ikke luftes om morge-nen inden du skal i skole eller på arbejde.
Kaninracer, størrelse og pels
Alle tamme kaninracer stammer fra vildkaniner. Vildkaniner lever stadig over det meste af Europa; også enkelte steder i Danmark. I dag kan du få kaniner i et utal af størrelser, farver og forskellig pelslængde.
Kaniner fås fra Belgisk Kæmpe på mindst syv kilo til Hermeliner på omkring et kilo. De fås i mange far-ver,. De fås med striber og pletter. Nogle er korthårede som Rex med hårlængde under to centimeter, mens andre er langhårede som Angora med mindst syv centimeter lan-ge hår. Andre igen er både og som Løvehoved og Løvehoved Dværg Vædder.

Fire gode råd inden du køber en kanin!


Temperament
Alle kaniner kan blive tamme og kælne, men der er nogle, som er betydelig nemmere at gøre tamme, fordi de har et roligt temperament. Mange er også lidt påvirkede af ejernes temperament og omgivelserne. Er de vant til, at der foregår en masse i deres nærhed, er de roligere end hvis der kun kommer nogen i stalden, når der skal fodres. Prøv at spørge dig frem hos avlerne.


Han eller hun
Det er lidt en smags sag. Hanner er ofte lidt mere stabile i deres tempera-ment, men til gengæld strinter en del af dem. Hunner kan ofte være lidt me-re svingende i humør på grund af hor-moner. Men ingen regel uden
undtagelser! Er kaninen meget påvirket af hormoner kan man vælge at få den neutraliseret (kastreret eller steriliseret)


En kanin eller flere
De senere år er det blevet populært at holde to kaniner sammen frem for blot en enkelt. Som med så meget andet er der delte meninger—og erfa-ringer– på området. Det er vigtigt at huske, at kaniner er kolonidyr, ikke flokdyr, og de kræver enormt meget plads og den rigtige introducering, for at det kan blive en succes. Ønsker du at holde flere kaniner sammen, bør du få dem neutraliseret, så der ikke opstår unødige konflikter i brunstperioder.
Husk også, at hvis blot du bruger tid på at snakke med din kanin og i øvrigt sørger for, at dens hjem er fyldt med aktivering, den kan underholde sig med, så vil den ikke savne at bo sammen med en artsfælde. Til gengæld kan man risikere, at ved at introducere en ny kanin, kan det skabe stress, slås-kampe og to utilpassede kaniner, så vi råder til, at man tænker det grundigt igennem, inden man udvider kaninfamilien med en ekstra.


Inde eller ude

Kaniner trives fint inde i huset og kan blive renlig som en kat. Men de trives også fint udenfor i et godt bur med læ mod blæst, regn, sne og storm og 20 graders kulde - og om sommeren i et bur i skyggen.

Visninger: 3179