Udskriv
DM-LU 2022
 
På grund af covid-19 situationen har det længe været tvivl om, det overhovedet ville være muligt at afholde vores LU 2022 i Fjerritslev.
Usikkerheden om, hvad der kan komme af restriktioner og opfordringer fra myndighederne har været – og er for den sags skyld stadig – med til, at vi ikke har kunnet satse 100% på, at udstillingen bliver gennemført.
Lad det være sagt straks, både arrangørforeningerne og HB ønsker at gennemføre LU, også selv om det ville blive i en begrænset form, f.eks. et lukket arrangement forbeholdt foreningens medlemmer.
Vi forventer at have endelig klarhed over vores muligheder efter den 16. januar, og den 20. januar afholdes et møde mellem arrangørforeningerne og repræsentanter fra HB, hvor de endelige retningslinjer for udstillingen vil blive fastlagt.
Her og nu kan vi melde ud, at vi agter at gøre alt, hvad vi kan for at gennemføre udstillingen, så tilmeld dine dyr hurtigst muligt, således vi får et muligt overblik over udstillingens format og størrelse.

Et lyspunkt i mørket er, at LU 2023 nu er på plads. Dette bliver på Sjælland i weekenden 17. – 19. februar 2023. Arrangørerne er et samarbejde mellem en række sjællandske lokalforeninger, Midt – og Vestsjælland, Holbæk, Hørsholm – Lyngby, Hillerød og Roskilde.
Visninger: 9159