I forbindelse med foreningens repræsentantskabsmøde tidligere på måneden, blev Jens Kjøller udnævnt til Årets Ildsjæl.
Jens får prisen for det store arbejde han lægger kaninsagen på Bornholm og andre steder i landet. Han har fuldt styr på sekretariat til alle udstillinger på Bornholm. I forbindelse med PR-arrangementer kan man altid regne med Jens. Han sikrer at der er burer, kaniner og materiale som folk kan tage.
Han har altid “Ja hat” på, hvilket er guld værd for både lokalforeningen som for Danmarks Kaninavlerforening generelt. Generelt er Jens et meget hjælpsomt menneske og det gælder alle steder der rammer hans vej. De mennesker, der møder ham, er aldrig i tvivl om, at han er foreningsmand af hjertet.